 |
OM TIMESHARE
Lovgivning
Salgsformer
|
 |
LOVGIVNING
Den 15. april 1997 trådte "Lov om forbrugeraftaler,
der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis" i
kraft. I henhold til denne har købere bl.a. krav på
følgende:
10 dages fortrydelsesret i hvilken periode der ikke må
lægges nogen form for udbetaling eller depositum.
Udnyttes fortrydelsesretten, skal der intet betales
herfor.
Oplysning om parternes identitet og hjemsted samt
nøjagtig angivelse af sælgers juridiske status.
Tid og sted for hver af parternes underskrivelse af
aftalen.
Den nøjagtige karakter af den rettighed, aftalen
vedrører, angivelse af betingelser for udøvelse, om
rettighederne er opfyldt, eller hvis dette ikke er
tilfældet, hvilket betingelser, der endnu ikke er
opfyldt.
Nøjagtig beskrivelse af ejendommen og dens beliggenhed.
Et skøn over det beløb, forbrugeren evt. skal betale for
anvendelsen af fællesfaciliteter og fælles
tjeneste-ydelser, beregningsgrundlaget for udgifter i
forbindelse med forbrugerens benyttelse af den faste
ejendom, lovpligtige udgifter (skatter, afgifter m.v.)
og andre administrative udgifter (serviceafgift).
Nøjagtig angivelse af, i hvilket tidsrum den rettighed,
aftalen vedrører, kan udøves, og efter omstændighederne
ordningens varighed; angivelse af, fra hvilken dato
forbrugeren kan udnytte den rettighed, kontrakten
vedrører.
Eventuel mulighed for at deltage i en ordning med
bytning og videresalg af den rettighed, kontrakten
vedrører, samt eventuelle omkostninger, hvis sælger
eller en af denne i aftalen udpeget tredjemand varetager
denne ordning.
Oplysning om, til hvem klager i forbindelse med brugen
af timesharen kan rettes.
De fælles tjenesteydelser (herunder belysning, vand,
varme, vedligeholdelse, renovation), som forbrugeren har
adgang til, og vilkår herfor.
Principperne for vedligeholdelse og reparation samt
administration og drift af ejendommen.
Oplysning om, hvor langt der er fra den faste ejendom
til offentlige transportmidler.
Angivelse af, at erhvervelse ikke vil være forbundet med
omkostninger, byrder eller forpligtelser for forbrugeren
udover, hvad der er angivet i aftalen.
Køber kan træde tilbage fra (fortryde) aftale om køb ved
at give mundtlig eller skriftlig underretning herom til
ejendomsmægleren senest 10 kalenderdage efter aftalens
indgåelse. Såfremt underretningen er skriftlig, anses
fristen for overholdt, hvis underretningen herom er
afsendt inden fristens udløb.
Hvis fristen udløber på en helligdag, en lørdag eller
grundlovsdag, forlænges fristen til førstkommende
hverdag. Såfremt køber i købsaftalen ikke har modtaget
oplysning som nævnt i loven, kan køber gøre ovennævnte
fortrydelsesret gældende, på betingelse af at køber
giver mundtlig eller skriftlig underretning herom til
ejendomsmægleren, senest tre måneder og 10 dage efter
aftalens indgåelse, dog senest 10 dage efter den dag,
hvor skriftlig meddelelse med de manglende oplysninger
er kommet frem til køber. |
 |